Få svar på en række spørgsmål, som vi typisk modtager vedrørende vores kurser, uddannelser og enkeltfag via fjernundervisning.
Fjernundervisning giver desuden mulighed for, at du kan følge kurser og uddannelser på lige netop de tidspunkter, der passer dig bedst.
Ved nogle fag/uddannelser skal du muligvis deltage i nogle onlinemøder i løbet af dit forløb. Disse møder bliver som regel optaget, så du har mulighed for at se/gense dem på et senere tidspunkt. Selve undervisningsformen på vores onlineforløb kan være en blanding af selvstudium, webinarer, enkeltmandsundervisning, gruppearbejde m.m. Det afhænger bl.a. af fagets/uddannelsens emner og indhold.
Du har som sådan ikke mødepligt på et fjernstudium, da alle ikke arbejder på samme tid. Derimod er der afleveringspligt - det vil sige, at der er afleveringer med deadline på samme måde, som hvis du deltog i almindelig undervisning.
Læs mere om, hvordan fjernundervisningen foregår >
Vi forventer, at du er studieaktiv. Da det er et online forløb og du dermed ikke skal møde op, kræver det meget ansvar og selvdisciplin af dig. Du skal være aktiv, så både du og din underviser har mulighed for at følge din fremgang i det enkelte fag. Du kan læse mere under de enkelte forløb.
Du opnår det samme niveau ved fjernundervisning som ved alm. hold/klasseundervisning.
Mundtlige eksamener kan du tage enten online eller ved fysisk fremmøde på Aalborg Handelsskole. De skriftlige eksamener foregår altid ved fysisk fremmøde på Aalborg Handelsskole.
Bor du i udlandet, mens du læser, har du mulighed for at afholde din skriftlige eksamen på en dansk ambassade eller dansk konsulat. Den skriftlige eksamen skal følge dansk tid.
Flere af vores længerevarende onlineuddannelser er SU berettiget (hvis du er inden for målgruppen).
Læs nærmere om deltagerbetaling, mulighed for SU m.m. under de enkelte forløb eller kontakt en studievejleder.