Arbejde med verdensmålene i dansk A på EUX-studieåret
Elever fra EUX Business har med udgangspunkt i bl.a. verdensmål 5 og 15 arbejdet med artikler omhandlende ligestilling mellem kønnene og sociale klasser,
”Typisk får 60’erne og 70’erne æren som epoke for de store opgør om sex og køn. Men i Danmark tog vi den kamp meget tidligere”. Det er titlen på en artikel, som vi arbejder med på dansk A på EUX-studieåret. Artiklen omhandler Sædelighedsfejde, der ligger under verdensmålene 5 og 15, der har fokus på ulighed mellem kønnene og sociale klasser. Yderligere kobler vi især målene på vores arbejde med de to litterære perioder Det moderne gennembrud og Det folkelige gennembrud. Målene er med til at belyse den ulighed og det store arbejde der har stået på i over hundrede år for at få ligestilling mellem de to køn og sociale klasser. Eleverne bliver dermed bevidste om, at der er tale om en årelang kamp, som til stadighed finder sted, når vi taler om sociale klasser og køn. Det er især en kamp som litteraturkritikeren Georg Brandes står bag sammen med en række store, danske forfattere som Henrik Pontoppidan og Martin Andersen Nexø, der ikke var bange for at fremhæve de ting i samfundet, der var ilde hørt.