Jobshadowing i Hamm 2018
Da vi på et tyskmøde i foråret blev præsenteret for vores nye partnerskole i Hamm med tilbuddet om at komme på besøg var reaktionen noget i retning af: ”Selvfølgelig skal vi det,” men hvem havde egentlig hørt om Hamm, og hvor lå byen henne? Det skulle vise sig, at der faktisk næsten var 200.000 indbyggere i Hamm, og at byen lå i delstaten Nordrhein-Westfalen mellem de mere kendte byer Münster og Dortmund.
Friedrich-List-Berufskolleg, som vores nye partnerskole hedder, er bestemt heller ikke nogen lille skole. Der går ca. 3.000 elever på skolen, der udbyder et hav af uddannelsesretninger inden for det merkantile område. Der udbydes både uddannelser, der kvalificerer til at læse videre på diverse videregående uddannelser, og duale uddannelser, der svarer til vores erhvervsuddannelser. Skolen er spredt ud på tre forskellige lokationer i og uden for Hamm.
Alt dette var os allerede bekendt, inden vi tog af sted, idet Felix Thomas fra Friedrich-List-Berufskolleg nåede at besøge os på Turøgade, inden vi selv skulle af sted. Flere af vores kolleger havde fornøjelsen af at have Herrn Thomas med i undervisningen, og det skal i den forbindelse nævnes, at han har formidlet et meget positivt indtryk videre af undervisningen, de ansatte og faciliteterne på Aalborg Handelsskole.
Mandag morgen kl. 7.25 ventede vi forventningsfulde, spændte, men også ret så nervøse på en lærer fra Friedrich-List-Berufskolleg, der skulle afhente os og køre os til skolen. Vi havde på forhånd kommunikeret med denne venlige lærer via mail og havde langsomt bevæget os fra den høflige formulering ”Sehr geehrte Frau Claus,” til ”Hallo Meike,”. Altså var vi nu på fornavn med Meike, som havde lagt et stort arbejde i at lave et program til os, og som hele uge stod på pinde for, at vi skulle få et godt ophold. En mere varm, hjertelig og engageret ”vært” kunne vi ikke ønske os.
Der ventede os en interessant, men også intensiv og krævende skoleuge, hvor vi hver dag skulle følge forskellige lærere i 6-8 lektioner og efterfølgende evaluere på dagen med den meget talende Meike. Vi blev mødt med en overvældende imødekommenhed fra de tyske kollegaer, som gjorde alt, hvad de kunne for at give os en god oplevelse under vores Erasmus+ ophold og gav sig tid til at spørge interesseret ind til forskelle i forhold til vores skolehverdag. Begge overværede vi timer med en merkantil vinkel, men ellers fulgte Steen mange engelsktimer samt tysktimer på forskellige niveauer. Tina var fortrinsvis på besøg i forskellige tysklektioner, herunder også tysk som andetsprog for de mange elever med udenlandsk baggrund.
Slående var et klasserum, hvor eneste computer var en skærm på lærerens kateder. I enkelte klasser blev der anvendt det så velkendte Moodle og ført fravær elektronisk, men for det meste førte læreren fravær i en såkaldt ”Klassenbuch”, som fulgte klassen og blev afleveret på lærerværelset. Tyske elever var sørme også fraværende, men her skulle hver time dokumenteres med en skriftlig blanket underskrevet af forældrene, hvis eleven var under 18 år. Især klasselæreren stod med en del tidskrævende, administrativt papirarbejde. Vi følte os sat mange år tilbage til den tid, hvor eleverne endnu sad med deres papirbøger, kopier, notathæfter og spidsede blyanter, men vi var i Tyskland i år 2018, hvor digitaliseringen endnu ikke havde taget over i klasserummet – med de fordele og ulemper, det nu engang kunne have. Eleverne havde alle en ”Handy”, som en mobiltelefon hedder på tysk, og den var endda så ”Handy”, at der var plads til den i skoletasken, når der blev undervist. Var fraværet af den fristende adgang til de sociale medier måske en af forklaringerne på, at vi for det meste så koncentrerede, engagerede og aktive elever? Notater blev skrevet på tavlen med tusch eller kridt, og vildeste udstyr var projektoren, hvormed læreren kunne få vist en kopi på væggen. Heller ingen flot aula, hvor eleverne kunne lave gruppearbejde, kunne skolen prale med, men lærere og elever virkede tilfredse og fik hverdagen til at fungere.
En anden slående forskel var som forventet tiltaleformen lærer og elev i mellem. Eleverne var Des med deres lærere og tiltalte dem Frau eller Herr efterfulgt af efternavn. Lærerne derimod anvendte elevernes fornavne, men var samtidigt Des med eleverne. Især de yngre lærere udtrykte tilfredshed med at kunne markere en distance i alder vha. det personlige stedord ”Sie”. Vi havde måske forventet, at det også betød, at relationen lærer og elev imellem var præget af stor magtdistance og var meget upersonlig. Det var dog slet ikke tilfældet. Vi oplevede et godt, rart og trygt læringsmiljø med en god stemning. Der var plads til humor og også til personlige eksempler, når svær teori skulle forklares. Således var der alligevel slet ikke så stor en forskel til dagligdagen på AH endda.
Når timen sluttede, meldte der sig dog en anden forskel. Stole blev sat op, duksen fejede, der blev ryddet op, og lokalet blev aflåst. Effektiv tysk ”Ordnung muss sein”. På lærerværelset var trangen til orden knap så stor. Ligesom i Turøgade fandt den brugte kaffekop heller ikke selv hen i opvaskemaskinen. Travlheden var ikke mindre på lærerværelserne i Hamm, hvor lærerne skulle styrte mellem afdelingerne, men der blev alligevel tid til at fejre fødselsdag med Sekt, til latter og personlig omsorg, hvad enten man var Des eller dus med hinanden.
Meike, der havde kendskab til dansk kultur og omgangstone via et semester på Odense Universitet, havde meget pædagogisk sendt en mail ud på forhånd til sine kollegaer, hvor hun undskyldte og forklarede, at det måske kunne være en udfordring for de danske gæster at huske at være Des, så vi blev kaldt ved fornavn hele ugen og var dus med så godt som alle på skolen – lige med undtagelse af skolelederen Frau Dr. Stigelmann.
Vores Erasmus+ ophold i Hamm bød dog ikke kun på oplevelser inden for murene af Friedrich-List-Berufskolleg, men også andre, særdeles udfordrende oplevelser. Tre kolleger havde taget initiativ til en to timer lang guidet tur på Borussia Dortmunds hjemmebane, Signal Iduna Park, hvilket ikke var nogen nem opgave for en hardcore Liverpoolfan som Tina, der dog udviste den høflighedsgestus ikke at møde Never Walk Alone afspillet i højtaleren, da vi gik op ad ståpladstribunen, samt med Wienerschnitzel mit Bier und Pommes på en lokal beværtning ejet af BVB-legenden Kevin Großkreutz.
En anden kulturel udfordring uden for skolens mure udgjorte et besøg på et af Hamms absolut bedste spisesteder, hvor skolens leder, Frau Dr. Stiepelmann, havde indbudt os til gåsemenu. Selvom Steen prompte havde ja til tilbuddet, idet ingen af os kunne huske, at vi på noget tidspunkt havde smagt gås. Vores betænkeligheder i forhold til smagen af dette prægtige dyr skulle dog vise sig at være aldeles ubegrundede, for ikke blot var dette gourmetmåltid virkelig lækkert, portionerne var også så store, at vi trods ihærdige anstrengelser måtte lade halvdelen af desserten stå.
Fredag sluttede vi ugen med på bedste europæisk samarbejdsvis at få udfyldt diverse blanketter fra Erasmus+. I bagagen var der masser af Rittersport, Katjes, Haribo, tyske film og ikke at forglemme gaver til ungerne derhjemme. Med os hjem i bagagen havde vi dog vigtigst af alt en masse nye, tyske gloser, en forbedret sprogfærdighed, øget kendskab til tysk (skole)kultur samt dejlige oplevelser. Heldigvis havde Steen også sneget et par tyske øl i tasken, og dermed overlevede vi den lange togtur på omkring 12 timer (inkl. togbus) hjem. Til januar kommer Meike og hendes kollega Claudia til Aalborg, og vi håber, at de vil blive taget lige så godt imod af vores kollegaer, som vi selv blev det. Vi GLÆDER os til gensynet og kan på det kraftigste anbefale vores kollegaer på AH at kaste sig ud i et Erasmus+ staff mobilitetsophold i Hamm.
