Du lærer at identificere forskellige forhandlingssituationer og aktivt bruge forskellige forhandingsteknikker i rollen som leder, herunder afdække forhandlingers typiske faseforløb og eventuelle faldgrupper. Du får opbygget færdigheder i forskelllige spørge- og lytteteknikker og bliver bevidst om din foretrukne forhandlingsstil.
Succesfulde forhandlinger kommer ikke af sig selv. Det kræver tid, træning og indsigt i forhandlingens mange faser at få det lille forspring. Få værktøjerne i rollen som leder til at skabe resultater.
På kurset i forhandlingsteknik får du de grundlæggende forhandlingsteknikker ind under huden. Du får kendskab til værktøjer og teknikker samt får viden om, hvilke forhandlingsstile og modeller, du med fordel kan bruge i forskellige forhandlingssituationer.
Forhandlingsteknik handler om forberedelse, faglighed og is i maven. Med de rette værktøjer møder du op til enhver forhandling med det forspring, som gør en verden til forskel. Du får god viden om konflikthåndtering og kommunikation samt lærer at gennemskue forhandlingssituationen, så du kan vælge den forhandlingsmodel, der giver dig det bedste ståsted.
Kurset giver dig mulighed for at afprøve teori og værktøjer, når relevante og interessante cases gennemgås og øves i praksis, og du vil opdage, at forhandling kan være både sjovt, udfordrende og udviklende.
3 dage.
Målgruppe: Kurset retter sig mod AMU-målgruppens ledere. Det vil sige ledere med en uddannelsesbaggrund til og med erhvervsuddannelsesniveau.
Beskrivelse:
Deltageren kan, som et element i ledelsesfunktionen, gennemføre forhandlinger med f.eks. kunder og leverandører på det operationelle niveau.
I jobfunktionen indgår:
- Identificering af forhandlingssituationen, dens faser og faldgruber.
- Forhandlingsstile og anvendelse af hensigtsmæssige kommunikationsformer på et grundlæggende niveau, herunder spørge- og lytteteknikker.