Toggle navigation
AMU kurser

AMU kurser

Få ny viden med et AMU-kursus. Tilmeld dig i dag!

Tekstfilter til at filtrere på sidens kursusliste. Når der trykkes "Søg" eller enter opdateres kursuslisten på siden, ud fra den indtastede filtrering.

AMU kurser - kompetencegivende uddannelser med tilskud

Uanset om du er leder eller ledig, faglært eller ufaglært, enkeltperson eller virksomhed, har vi AMU kurser, der kan dække dine eller din virksomheds behov. De mange forskellige AMU kurser rummer gode muligheder for at opkvalificere dine og virksomhedens medarbejdere.

Hvad er AMU kurser?

AMU står for arbejdsmarkedsuddannelser og har til formål at styrke deltagernes kompetencer inden for et specifikt kursusområde. Kurserne henvender sig både til faglærte og ufaglærte medarbejdere fra private og offentlige virksomheder. Ledige og selvstændige har dog også mulighed for at tage en AMU uddannelse. AMU-kurser er som regel korte kursusforløb, som man kan tage enten enkeltvis eller sætte sammen efter behov. Typisk strækker kurserne sig over 1-5 dage, men vi har dog også enkelte AMU forløb, der varer helt op til 30 dage.

Alle kurserne er kompetencegivende, og nogle af dem kan give merit til erhvervsuddannelserne.

Hvem har ret til AMU kurser?

Alle kan deltage på AMU-kurserne uanset alder og uddannelsesmæssig baggrund. Nogle virksomheder indgår endda aftaler om at lave individuelle uddannelsesplaner for interesserede medarbejdere. 

Kurserne er dog udviklet særligt med henblik på at opfylde behovet for efteruddannelse hos ufaglærte og faglærte med et uddannelsesniveau til og med en erhvervsuddannelse.

AMU kurser for ledige

For ledige findes der også særlige sammensatte AMU-forløb, hvor kurserne på forhånd er valgt ud fra jobområder med mangel på arbejdskraft. Kurserne på disse forløb findes alle på en såkaldt landsdækkende og regional positivliste, som løbende opdateres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

AMU kurser på Aalborg Handelsskole

I vores kursuscenter kan du følge mange forskellige AMU uddannelser inden for:

  • Administration
  • Bæredygtighed
  • IT
  • Kommunikation og sprog
  • Ledelse og projektledelse
  • Salg og markedsføring
  • Økonomi og regnskab

Vi hjælper gerne både enkeltpersoner og virksomheder med at skræddersy efteruddannelsesforløb med udgangspunkt i de daglige arbejdsopgaver.

Virksomhedshold, åbne hold eller online

Alle vores kurser tilbyder vi både som åbne kurser og som kursusforløb for virksomheder. Du og dine kolleger kan dermed komme enkeltvis på vores åbne hold, men vi kan også arrangere lukkede forløb for netop jeres virksomhed. Endelig udbydes flere af vores AMU-kurser desuden som 100% online forløb.

Vi tilbyder

  • Åbne kurser, så du får ny inspiration fra andre brancher
  • Virksomhedskurser, der kan afholdes på jeres eller vores adresse
  • Virksomhedskurser, der kan afholdes på tidspunkter, der passer ind i jeres hverdag
  • Erfarne og professionelle undervisere
  • Gratis udlån af bærbare PC’ere ved IT-kurser

Priser og tilskudsmuligheder

Prisen for et AMU-kursus ligger mellem 134 og 200 kr. pr. dag pr. deltager. Du eller din virksomhed kan desuden søge VEU-godtgørelse, hvis du er i job og er inden for AMU-målgruppen. 

Deltagere med en videregående uddannelse skal betale fuld deltagerbetaling, der typisk er på mellem 700 - 900 kr. pr. dag.

Er du ledig med ret til 6 ugers jobrettet uddannelse eller ledig med ret til aktivering, er det gratis for dig at deltage på AMU-kurserne.

Det findes flere muligheder for tilskud til amu kurser, f.eks. selvvalgt uddannelse gennem kompetencefonde. Spørg evt. din økonomi- eller HR-afdeling om mulighederne i netop din virksomhed.

Kursusbevis

Du får som deltager et uddannelsesbevis for hvert kursus, du gennemfører. Hvert kursus afsluttet med en mindre test.

Læs også

Kompetencefonde - få støtte til uddannelse

Medarbejdere ansat inden for et fagligt område omfattet af overenskomstmæssige ...

LÆS MERE
Spørgsmål? Kontakt os
Administration - CKU
Camilla Bach
Camilla Bach
Kursussekretær
Kristina Damborg Lundsgaard
Kristina Damborg Lundsgaard
Kursussekretær
Maria Rytter Dolbak
Maria Rytter Dolbak
Kursussekretær
Find din afdeling