Toggle navigation
Oplæring i udlandet - OPU

Oplæring i udlandet - OPU

Kombiner din HHX eller EUX / EUS (erhvervsuddannelse) med et ophold i udlandet.

Oplæring i udlandet (OPU)

_A7A0990_(1)
Som elev kan du vælge at tage hele eller en del af din uddannelse via Oplæring i Udlandet - OPU (tidligere kaldt for Praktik i udlandet - PIU). Det er helt op til dig, hvor i verden, du gerne vil hen. Vi kan hjælpe med at finde læreplads i fx Tyskland og Luxembourg/Irland.

Ønsker du at tage Oplæring i Udlandet kan du vælge selv at finde din læreplads i det land, du ønsker, eller du kan få vores hjælp til at finde en læreplads i Tyskland, Luxembourg eller Irland.

Der er mange fordele ved at tage et oplæringsforløb i udlandet (OPU-ophold):

  • Du styrker dine internationale, faglige og personlige kvalifikationer
  • Du får en oplevelse for livet.
  • Du lærer om andre kulturer og møder nye mennesker
  • Du træner din sproglige kunnen.
Det at kombinere din uddannelse med oplæring i udlandet kan være et afgørende forspring i konkurrencen om de mest spændende stillinger, når du er færdiguddannet. Langt de fleste virksomheder er internationalt orienterede. Det betyder, at virksomhederne ønsker medarbejdere, der kan begå sig på fremmedsprog, og som har prøvet at arbejde og opholde sig i et andet land.

Praktiske oplysninger om OPU

Oplæring i udlandet organiseres via den såkaldte OPU-ordning gennem OPU-sekretariatet, og kan bruges på 2 forskellige måder – enten helt uden læreplads i Danmark (dvs. hele oplæringsopholdet foregår i en udenlandsk virksomhed) eller med en dansk læreplads, der udstationerer dig i udlandet. Uddannelsens faglige niveau skal være det samme som i en dansk virksomhed.

Tager du af sted med OPU-ordningen får du merit for din læretid i udlandet – dit ophold bliver altså godkendt som en del af din danske uddannelse. Aalborg Handelsskole hjælper dig gerne med alle de praktiske ting med bl.a. at søge om tilskud til rejser, flytning, bolig osv.

Er du HHX-, EUX- eller EUD-elev skal din oplæringsperiode hos virksomheden i udlandet vare minimum 3 måneder og den kan vare op til 2 år. Typisk vælger vores elever at tage min. 1 år, men mange vælger også at tage hele deres 2-årige hovedforløb i udlandet.
Du betaler et gebyr på 3.000 kr., når du får formidlet en plads via OPU-Sekretariatet. OPU-Sekretariatet står for ansættelsesproceduren, herunder ansættelsesrejser. Hvis du selv finder en plads, som godkendes under OPU-ordningen, skal du betale 1.500 kr.

Du kan få økonomisk hjælp til praktikophold i udlandet. Dels kan du søge om rejsehjælp ifm. jobsamtalen, dels kan du under selve dit praktikophold få økonomisk støtte fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag AUB til dækning af diverse udgifter, bl.a. flytteudgifter til udlandet, indskud i lejlighed, huslejetilskud mm.
I løbet af din oplæring i udlandet skal du følge nogle korte skoleophold. Antallet af skoleophold afhænger af, hvilket speciale du har valgt. Du kan vælge at følge skoleopholdene hjemme på Aalborg Handelsskole eller tage dem som fjernundervisning. Vi tilbyder online skoleophold inden for både kontor og detail.

Vælger du at følge undervisningen online, behøver du ikke at skulle rejse hjem ved hvert skoleforløb. Det ser mange elever som en fordel.
Når uddannelsen er gennemført modtager du et dansk uddannelsesbevis. Tager du ikke hele uddannelsen i udlandet, kan du færdiggøre den i en virksomhed i Danmark.
Lyder et OPU-forløb som noget for dig? Henvend dig til én af vores OPU-koordinatorer, som kan hjælpe dig med din ansøgning og det videre forløb.

Du kan også få hjælp og vejledning gennem OPU-sekretariatet.


_A7A0556

FAQ om Oplæring i udlandet (OPU)

Ja! Tidligere hed ordningen Praktik i udlandet (PIU), men har nu ændret navn til Oplæring i Udlandet (OPU). Indholdsmæssigt er forløbene dog identiske.
OPU - oplæring i udlandet - giver dig mulighed for at komme på oplæringsophold i udlandet i forbindelse med din erhvervsuddannelse inden for kontor eller detail. Tilbuddet gælder for dig, der går på EUD / EUX eller som har afsluttet din HHX-uddannelse, og ønsker at tage en erhvervsuddannelse inden for kontor/detail.

Som OPU-elev kommer du til at arbejde i en virksomhed. Det betyder, at du både får erhvervserfaring samtidig med at du træner dine sproglige kompetencer.

Hvert år benytter ca. 1.500 elever sig af OPU-ordningen, hvoraf flere kommer fra Aalborg Handelsskole. For mange er det med til at kickstarte en international karriere.
En læreplads i udlandet er oplagt for dig, der gerne vil udvikle dig både fagligt og personligt, og som samtidig ønsker at opleve verden omkring dig. Via OPU kan du få en personlig oplevelse for livet. Du lærer et andet sprog og kultur at kende, og du vil møde en masse nye mennesker.

Samtidig bliver du tilknyttet en virksomhed, hvor du får kolleger og ansvar for egne opgaver. Det giver en god ballast, når du efter endt oplæringsforløb skal søge job i en virksomhed eller måske læse videre.
Et OPU-ophold kan foregå stort set overalt i verden. På Aalborg Handelsskole har vi haft elever i mange forskellige lande. De mest populære er dog Tyskland samt de engelsktalende lande, men også lande som Norge, Spanien, Sverige og Frankrig er populære.
Normalt tager vores elever af sted efter sommerferien, hvor de fleste påbegynder oplæringsopholdet enten d. 1. august eller 1. september.

Guide til det praktiske

Få et hurtigt overblik over alt det praktiske i forbindelse med din oplæring i udlandet.

Få et hurtigt overblik >
Kontakt PIU-koordinatorer
OPU-koordinatorer - HHX
Gunbrit Wahl
Gunbrit Wahl
Lektor og OPU-koordinator
Tysk og kulturforståelse
Henning Fischlein
Henning Fischlein
Lektor og OPU-koordinator
Afsætning, informatik og innovation
Ulla Carlsen
Ulla Carlsen
Lektor, læsevejleder og OPU-koordinator
Erhvervsjura
OPU-koordinatorer - EUD og EUX Business
Lars Halskov
Lars Halskov
Erhvervs- og lærepladskonsulent
Marian Jensen
Marian Jensen
Lektor og OPU-koordinator