Toggle navigation
Online erhvervsuddannelser

Online erhvervsuddannelser

Klar på en uddannelsen inden for kontor, handel eller butik? Tag uddannelsen online.

Oplæring i Udlandet (OPU) - online skoleforløb

_A7A9311
Drømmer du om at opleve andre kulturer og arbejde i udlandet? Når du har afsluttet Handelsgymnasiet eller grundforløbet/studieåret på EUD / EUX kan du forfølge denne drøm gennem OPU-ordningen (tidligere PIU). OPU står for Oplæring i Udlandet.

Styrk din faglighed

Når du deltager i et oplæringsophold i udlandet, får du mulighed for at arbejde som elev i en virksomhed, hvor du udvikler dine faglige og personlige kvalifikationer. Dette vil give dig et værdifuldt forspring på arbejdsmarkedet, når du er færdiguddannet. Gennem dette ophold vil du blive udfordret både fagligt og personligt, samtidig med at dine sprogkompetencer styrkes - og du får en oplevelse for livet!

OPU-ordningen giver dig en unik mulighed for at dykke ned i en anden kultur, arbejdsmiljø og erhvervsliv. Du vil få indsigt i internationale arbejdsmetoder, udvikle dine kommunikationsfærdigheder på tværs af sprogbarrierer og opbygge et netværk af kontakter fra hele verden.

Få en international forståelse

Udover de faglige og personlige fordele vil et ophold i udlandet også give dig mulighed for at udforske nye destinationer, møde nye mennesker og skabe minder for livet. Du vil opleve en anderledes livsstil og kulturelle traditioner, hvilket vil give dig en bredere og mere global forståelse.

Så hvis du drømmer om at udforske verden, udvide dine horisonter og opnå værdifuld praktisk erfaring, så er OPU-ordningen den perfekte vej for dig. Grib chancen for at skabe en unik fremtid og åbn døre til internationale karrieremuligheder.

Følg din undervisning fra udlandet

Når du tager et OPU-ophold skal du løbende have en række obligatoriske fag. På Aalborg Handelsskole udbydes disse forløb online. Ved at deltage i online undervisning sparer du rejsetid frem og tilbage mellem Danmark og din læreplads i udlandet. Denne tid kan du i stedet investere i at lære mere om den nye kultur og arbejdsplads, du er en del af.

Vælg dit OPU-forløb

Kontaktpersoner - OPU
Helle Jensen
Helle Jensen
Uddannelsessekretær
Jette B. Christensen
Jette B. Christensen
Underviser
Tina Schrøder
Tina Schrøder
Underviser

FAQ om Oplæring i udlandet (OPU)

Ja! Tidligere hed ordningen Praktik i udlandet (PIU), men har nu ændret navn til Oplæring i Udlandet (OPU). Indholdsmæssigt er forløbene dog identiske.
OPU - oplæring i udlandet - giver dig mulighed for at komme på oplæringsophold i udlandet i forbindelse med din erhvervsuddannelse inden for kontor eller detail. Tilbuddet gælder for dig, der går på EUD / EUX eller som har afsluttet din HHX-uddannelse, og ønsker at tage en erhvervsuddannelse inden for kontor/detail.

Som OPU-elev kommer du til at arbejde i en virksomhed. Det betyder, at du både får erhvervserfaring samtidig med at du træner dine sproglige kompetencer.

Hvert år benytter ca. 1.500 elever sig af OPU-ordningen, hvoraf flere kommer fra Aalborg Handelsskole. For mange er det med til at kickstarte en international karriere.
En læreplads i udlandet er oplagt for dig, der gerne vil udvikle dig både fagligt og personligt, og som samtidig ønsker at opleve verden omkring dig. Via OPU kan du få en personlig oplevelse for livet. Du lærer et andet sprog og kultur at kende, og du vil møde en masse nye mennesker.

Samtidig bliver du tilknyttet en virksomhed, hvor du får kolleger og ansvar for egne opgaver. Det giver en god ballast, når du efter endt oplæringsforløb skal søge job i en virksomhed eller måske læse videre.
Et OPU-ophold kan foregå stort set overalt i verden. På Aalborg Handelsskole har vi haft elever i mange forskellige lande. De mest populære er dog Tyskland samt de engelsktalende lande, men også lande som Norge, Spanien, Sverige og Frankrig er populære.
Normalt tager vores elever af sted efter sommerferien, hvor de fleste påbegynder oplæringsopholdet enten d. 1. august eller 1. september.