Toggle navigation
EUX Gymnasiet

EUX Gymnasiet

Den erhvervsfaglige studentereksamen Søg optagelse

Company Programme

CompanyProgramme_web_thumbnail
Denne studieretning er for dig, der gerne vil have en undervisning tæt på erhvervslivet, og hvor du lærer flere forskellige virksomheder at kende. Her fokuserer vi på erhvervsorienterede emner, og knytter dem op på bestemte virksomheder og deres omverden.

Studieretningen åbner døre til alle specialeretninger inden for kontor, handel og detailhandel (butik). Det er den ideelle vej for dig, der gerne vil arbejde med handel og salg, mode, detailbranchen, e-handel, kontorarbejde, kommunikation, marketing og meget andet.

I de første to år af uddannelsen vil du blive introduceret for en række virksomheder fra forskellige brancher. Denne viden og erfaring kan være nyttig, når du skal spore dig nærmere ind på, hvilken af brancherne – kontor, handel eller butik - du ønsker at specialisere dig inden for.

Studieretningen er målrettet dig, der skal begynde på 1. semester (grundforløb 1). Det vil sige elever, der kommer direkte fra folkeskolen (eller har afsluttet folkeskolen inden for de seneste to år).

Studieretningens indhold

Til forskel fra studieretningen Business indeholder Company Programme et tættere samarbejde med en række virksomheder. Dermed kan du opnå indsigt i, hvordan virksomheder opererer, og hvilke udfordringer, de står over for. Studieretningen giver dig mulighed for at udvikle dine praktiske færdigheder og opbygge et professionelt netværk.

På studieretningen vil du opleve en virkelighedsnær undervisning, der skiller sig ud ved at inddrage flere virksomheder direkte i flere af EUX-fagene. Det betyder, at du får stor viden og indsigt i erhvervslivet, og hvordan virksomheder er opbygget. Gennem praktiske projekter, virksomhedsbesøg og oplæg fra forskellige brancher får du som elev en unik mulighed for at anvende teoretisk viden i virkelige forretningsscenarier. Det tætte samspil mellem teori og praksis forbereder dig optimalt til fremtidens arbejdsmarkedet og giver dig en forståelse for, hvordan virksomheder fungerer i praksis.
Studieretningen giver mulighed for et 14 dages studieophold til en europæisk by, hvor du vil få indblik i international forretning og kultur. Det vil ikke kun styrke din internationale forståelse og sproglige færdigheder, men også give dig indsigt i, hvordan virksomheder opererer på tværs af grænser.

Du skal påregne en egenbetaling for studieopholdet på ca. 3.000 - 10.000 kr. Prisen afhænger af, hvor stor en støtte vi kan få via Erasmus+.
På studieretningen vil der være mulighed for at søge fritids-/sæsonarbejde hos de virksomheder, som vi samarbejder med.

 

Sådan søger du ind på uddannelsen

Du søger om optagelse til EUX Gymnasiet via Optagelse.dk. Umiddelbart efter ansøgningsfristen (d. 1. marts) sender vi dig en besked via e-boks. Her vil du modtage et link, hvor du kan søge optagelse til studieretningen Company Programme. Bemærk at der er et begrænset antal pladser.

_A7A8918

Specialer på studieretningen

Handelsuddannelser med læreplads

Brænder du for at arbejde med andre virksomheder, når det gælder indkøb, salg, ...

LÆS MERE

Butiksuddannelser med læreplads

Der sker altid noget inden for butiksverdenen. Nye produkter. Nye krav fra forb...

LÆS MERE

Kontoruddannelser med læreplads

Tag en uddannelse inden for kontorområdet og få stor viden om forskellige admin...

LÆS MERE