Informatik B på EUX
Undervisningen er praktisk og virkelighedsnær. Du vil arbejde med projekter og cases, der afspejler de udfordringer, du kan møde i erhvervslivet. Faget dækker emner som datahåndtering, programmering, systemudvikling, og teknologiens rolle i samfundet. Gennem disse emner lærer du at designe og implementere enkle it-systemer, forstå datastrukturer og algoritmer, samt anvende forskellige teknologier og metoder til at løse opgaver.
Formålet med Informatik B er at give dig tekniske færdigheder og udvikle din evne til at tænke kritisk og analytisk. Du lærer at arbejde systematisk og struktureret med it-projekter, hvilket gør dig bedre rustet til videre uddannelse og arbejdsmarkedet, hvor it-kompetencer er meget efterspurgte.
Emner vi kigger på er bl.a.:
- ITs påvirkning på samfundet, individet og virksomheden
- lovgivningen vedr. IT
- design af systemer til virksomheder fra idé til færdig system
- Innovation indenfor It
- programmering af små apps og oprettelse af enkelte hjemmesider
- data, hvordan disse opstår samt hvordan disse kan opbevares